Brain speed
Sidefag
4,5 timer pr. uge
Sidefag
Brainspeed er et fag, hvor hjernen og nervesystemet udfordres via sjove og udfordrende bevægelsesopgaver kombineret med kognitive og opfattelsesmæssige opgaver. På Gerlev vil ‘life kinetics’ som metode lægge til rette for at skabe nye forbindelser mellem forskellige dele i hjernen, med det formål at kunne udnytte en større del af hjernens potentiale. Metoden er anvendt indenfor en bred vifte af udviklingsmiljøer og for alle aldersgrupper.
Du vil opleve træningen markant forskellig fra “traditionel træning”, hvor du træner for at blive god eller bedre til øvelserne. Når vi arbejder med brainspeed vil sværhedsgraden og kompleksiteten af hver øvelse øges inden vi mestrer en øvelse fuldt ud. Det vigtige er ikke at lære en øvelse eller at lykkes. Det vigtige er at prøve uden krav til ydeevne eller resultater. Det er i 'forsøget' vi skaber nye forbindelser mellem hjernecellerne og dermed i forsøget vi 'lærer'.
I Brainspeed vil vi først og fremmest lege og udfordre os selv og hinanden, mens vi arbejder med kropsbevidsthed, mobilitet, koordination, styrke, beslutningsevne og reaktionshastighed - heraf navnet brainspeed.”
En af de varmeste fortalere for Life Kinetics er Jürgen Klopp, som har indført Life Kinetics i hhv. Barussia Dortmund og Liverpool med det formål at styrke spillernes naturlige intelligens og øge deres præstationsevne.
Mød underviserne:
Idræt, leg og læring har været omdrejningspunkt for Majas valg af uddannelse, arbejde og fritidsliv og definerer hende på mange måder som menneske. Hun er et ind til benet idrætsmenneske med en virkelig bred og alsidig idrætsbaggrund og har arbejdet med idræt i mange forskellige sammenhænge og på alle niveauer fra børneidræt til senior elite.
Med en legende, energisk og nysgerrig tilgang skaber Johanna et trygt undervisningsrum, der giver plads til at kunne glædes ved og mødes i musikken. Når der er skabt et sådant rum, er der mulighed for at sætte sig selv på spil og udfolde sig kreativt ved at finde på, at improvisere, at skabe og ikke mindst at mærke glæden ved at fejle sammen!
Idræt, leg og læring har været omdrejningspunkt for Majas valg af uddannelse, arbejde og fritidsliv og definerer hende på mange måder som menneske. Hun er et ind til benet idrætsmenneske med en virkelig bred og alsidig idrætsbaggrund og har arbejdet med idræt i mange forskellige sammenhænge og på alle niveauer fra børneidræt til senior elite.
Det formelle:
Maja er Cand. scient. i Idræt med en bachelor i psykologi. Desuden har hun et lederudviklingsforløb fra Ledernes kompetence center og en projektlederuddannelse fra Syddansk universitet.
Inden Maja kom til Gerlev, har hun været pæd. leder på Stenhus Gymnasium, hvor hun bl.a. som leder af Stenhus Sportscollege og testcenter har været med til at opbygge Stenhus som brand og internationalt talentudviklingsmiljø samt været med til at etablere Stenhus som kraft- og videnscenter for idrætten i Holbæk kommune.
Maja har de seneste år nørdet igennem med viden og forskning indenfor motorisk udvikling og fysisk træning af børn.
Maja er desuden certificeret life-kinetic instruktør.
Magien ved musikken som et mødested
Lige så stor begejstring som Johanna har for at opleve musikken med kroppen forrest, finder hun glæde i at nørde adskillige afkroge i musikkens verden både i teori og i praksis. Skarpe harmonier i kor, sjove rytmer i rytmisk træning og lækre grooves i band kan få hendes øjne til at lyse og hendes hjerte til at banke hurtigere! Johannas nysgerrighed har ført hende ind i diverse bandprojekter og vokalgrupper. Hun er stadig drevet af at spille sammen med andre og mødes i et fællesskab i musikken. Det er svært at være andet end i nuet, når man synger sammen eller spiller musik – det er vel det, der er magien!
Det formelle
Johanna er uddannet cand. mag. i musikvidenskab med sidefag i tysk sprog og kultur fra Københavns Universitet. Hun har efterfølgende videreuddannet sig på Det Kongelig Danske Musikkonservatorium i København og Musikhochschule i Leipzig med hovedfagene kor- og ensembleledelse, bratsch og musikpædagogik.Ved siden af sit studie har hun arbejdet som workshopleder og korleder for både rytmiske og klassiske kor, og været studiemusiker, hvor hun bl.a. har indspillet violin/bratsch for KIDD og Noah Carter.
Man.-tors. kl. 08.30 – 14.00
Fre. kl. 08.30 – 13.30