Bliv en bedre holdspiller og en skarpere fodboldspiller
3 x bold: fodbold, futsal og futvolei
Udfordinger og leg som centrale elementer
Fodbold som hovedfag er for dig, der synes, at holdånd, glæde og leg skal være centralt i spillet. At være en god holdspiller er forudsætningen for at skabe et godt hold med plads til alle personligheder og spillertyper. Uanset din baggrund bliver du udfordret på Gerlevs fodboldhold, hvor vi bl.a. også arbejder med futsal.
Igennem fodbold-faget bliver du klogere på, hvem du er, og hvordan du kan agere i kaos og pressede situationer. Du bliver dygtigere både teknisk, taktisk, fysisk og mentalt. På den måde bliver du en bedre spiller, som kan agere hensigtsmæssigt i spilsituationer. Du forbedrer dine evner til at overskue banen, spillet og spillerne, hvilket hjælper dig til at forudse situationer og handle derefter.
Fodbold er et fantastisk spil, og det er en kæmpe fornøjelse at spille på et hold, hvor holdånden er god, og hvor hver spiller bidrager med egne kvaliteter til det gode spil. Derfor fokuserer vi meget på at udvikle dig som holdspiller.
Fodboldholdet er et stærkt fællesskab, og når vi rejser sammen i en uge bliver det endnu stærkere. Både fordi vi skal leve tæt sammen i en uge, men også fordi vi sammen vil få gode og særlige oplevelser med fodbold
Man.-tors. kl. 08.30 – 14.00
Fre. kl. 08.30 – 13.30